MTB TRÆNINGSPLAN 2011/2012
Så står MTB-vintertræningen for døren og vi starter op i Hammer Bakker søndag den 9. oktober 2011 kl. 10:00 og Tour Hasseris onsdag den 12. oktober 2011, kl. 17:00.
Det tilstræbes, at de fremmødte deler sig op i 4 hold - +1, 1, 2 og 3. Selv om man deler sig efter evne vil der uvilkårligt komme lidt spredning inden for det enkelte hold, hvorfor man samler op med passende mellemrum. Ved start udnævner de enkelte hold derfor en holdkaptajn som så sørger for at der samles op på nærmere aftalte steder og at alle kommer med hjem.
På hold +1 skal man nok ikke forvente den store opsamling. Hvis man har en dårlig dag og ikke kan følge med her må man lade sig samle op af et af de efterfølgende hold.
Alle er meget velkommen til at møde op og køre med, uanset klubtilhørsforhold.

Mødetidspunkt/-sted:
SØNDAGE KL. 10.00: Hammer Bakker: Parkeringspladsen Gennem Bakkerne.
Rutekort Hammer Bakker
ONSDAGE KL. 17.00: Tour Hasseris: Parkeringspladsen ved Stolpedalsskolen.
Rutekort Tour Hasseris:
1. Rutekort
2. Højdeprofil
3. Turen set fra Earth Google